Hospice er for alle patienter med livstruende sygdom, men i dag er omkring 95 % af de indlagte patienter på hospice kræftpatienter.

På hospice oplever vi, at mange patienter henvises meget sent i forløbet og således dør på venteliste.  Derfor kan vi ofte høre i pressen at 50 % af de henviste ikke opnår at få plads på hospice. Det er tragisk, at patienter der har brug at komme på hospice ikke har mulighed for det, men når de henvises få dage før de dør, kan det være uetisk at flytte patienten. Det vil også sjældent være muligt, da hospice ikke råder over akutte pladser.  

Behovet for hospicepladser skal ses i samspil med øvrige sundhedsvæsen. Hvornår vælger man at slutte en udsigtsløs behandling, og hvornår patienten klar til at skifte til lindrende behandling. Det kan være svære valg i situationen, især når sygdomsforløbet pludselig er progredieret.

EAPC’ s (europæiske organisation for palliativ indsats) estimat er, at der bør være 500 hospicepladser i et land som Danmark. Estimatet er forbundet med stor usikkerhed, og det er løsrevet fra det sundhedsvæsen, de skal anvendes i.

I 2019 er der 257 pladser fordelt på 19 hospicer. Hospicelederforeningen vurderer ikke, at der er behov for 500 pladser, som man forudså i tallene i 2008.

Vi ved, at der er ulighed i den lindrende behandling og det kan løses på forskellige måder. Vi mener, at der er behov for et mere nuanceret tilbud til patienterne, således at hospicefilosofien kan blive til gavn for mange flere patienter og patientgrupper. Det kan være en form for dagshospice, virtuelle hospicepladser på plejecentre, støtte for grupper af patienter og pårørende samt tilbud 24/7, som kan skabe tryghed hos patienten i hjemmet.

Hospice er som en selvejende institution et trygt bindeled mellem de forskellige sektorer, der har kontakt til borgerne i livets afsluttende fase.