Palliativ sedering

Formål med palliativ sedering, er lindring af uafvendelig døende patienter, der er svært lidende på grund af fysiske, psykiske og/eller eksistentielle symptomer, som ikke kan lindres på anden måde. 

Definitionen herpå er en medikamentel reduktion af bevidsthedsniveauet med henblik på at lindre svær lidelse, som ikke kan afhjælpes på anden vis hos uafvendeligt døende patienter. 

Palliativ Sedering kan overvejes, når følgende indikationer er til stede hos patienten: 

  • Fysiske og ikke-fysiske symptomer, der medfører uudholdelig lidelse for patienten, og som ikke kan lindres ved andre metoder. 

Eksempler på uudholdelige symptomer kan være svær dyspnø, stærke smerter, delirøse symptomer, angst og ubærlig eksistentiel lidelse. 

  • Patienten skal være uafvendeligt døende med en forventet kort restlevetid 

Inden en evt. beslutningstagning om palliativ sedering er aktuelt i den givne situation, ligger der mange etiske overvejelser. 

Inden behandlingen igangsættes må der foretages en nøje afvejning mellem hensynet til at lindre og værdien af bevidst livsoplevelse og livsudfoldelse (patientens integritet). Følgende kan blandt andet afvejes: 

  • Er lidelsen så intens, at den truer en positiv oplevelse af at være i live og umuliggør meningsfulde relationer med andre 

  • Er lidelsen så ekstrem, at bevidsthedssvækkelse må være bedre (eller et mindre onde) end en livsoplevelse, som totalbliver domineret af smerter eller andre lidelsesfulde symptomer i den allersidste livsfase. 

Såfremt en patient fremsætter ønske om palliativ sedering, må det vurderes, hvorvidt patienten er habil og i stand til at forstå relevante informationer samt, hvorvidt patienten kan forstå og acceptere konsekvenserne af valget. 

Patienten bør forud for beslutningen fra professionel side, drøftes ved en tværfaglig beslutningsproces med tilstedeværelse af mindst en læge og en sygeplejerske, inden palliativ sedering påbegyndes for at sikre, at indikationen for palliativ sedering er til stede, herunder at alle øvrige relevante behandlingsmuligheder er udtømte, og at patienten er uafvendeligt døende. 

Mange patienter med en dødelig sygdom gør sig tanker om, hvordan den sidste fase af deres liv vil forløbe. Her er det vores opgave som professionelle, at oplyse om mulighederne for lindring i den terminale periode. Informationen herom bør tjene det formål, at dæmpe patientens frygt, og der bør lægges vægt på, at vi vil gøre alt hvad der er muligt, for at lindre ubehagelige symptomer der måtte støde til, såfremt patienten ønsker det. Herunder vil det også, i de svære tilfælde, være nødvendigt at informere om muligheden for palliativ sedering. 

Modsat aktiv dødshjælp, går det palliative koncept ud på, at bekræfte livet og give anerkendelse til det enkelte menneske. Sygeplejen retter sig mod patientens liv, velvære og værdighed.